Hvad kan vi hjælpe med?

Dine første dage i jobbet

Der er meget, du skal forholde dig til og huske de første dage på jobbet. Her kan du læse, hvad vi gør for, at du får de informationer, du har mest brug for. Så du kan komme godt fra start og i gang med arbejdsopgaverne

Første dag

Den første dag på jobbet vil du blive modtaget af din leder og dine kolleger, som vil vise dig rundt og introducere dig til de personer, som du kommer til at arbejde mest sammen med i det daglige. 

Introduktion til dit arbejdssted

Din leder eller en kollega vil introducere dig til arbejdsopgaverne, arbejdspladsen, organisering af arbejdet, it-systemer, og hvad du ellers har brug for at vide for at kunne komme i gang med arbejdet.

Introduktion til Ishøj Kommune

Hvad vil det sige at være en del af kommunens største arbejdsplads med over 2000 kolleger? 

Du kan lære kommunen bedre at kende som arbejdsplads her på siden, under menupunktet 'Om kommunen' på ishoj.dk og ved at læse folderen 'Velkommen til nye medarbejdere'.

Introduktionsdag

Senest tre måneder efter, at du er begyndt i dit nye job, bliver du inviteret med på en fælles introduktionsdag for alle nye medarbejdere og ledere. 

På dagen vil du blandt andet blive præsenteret for kommunens værdier og politikker, som har betydning for dit arbejde i kommunen.

Kontakt

Center for Ledelse og Strategi

Ishøj Store Torv 20, 7. sal
2635 Ishøj

cls@ishoj.dk

Tlf. 43577575

Senest opdateret 6. august 2020